Plads til forskellighed

Af Anders Peter Nielsen, 2021
En skole for alle er en skole, hvor der er plads til forskellighed 

Om vi taler fri-, lille-, efter-, privat- eller folkeskoler så er essensen den samme for os, der arbejder i og med skolerne: Vi ønsker at skabe den bedst mulige skole for de elever, der går på skolen.

Men hvordan gør man så det? 

Ofte vil forældre pege på ting som fx faglighed, resultater i form af karakterer, en særlig ånd eller kultur eller andet, når de skal forklare, hvorfor de har valgt den skole, som deres børn går på. Men er det fx høj faglighed, der skaber den gode skole? 

Min påstand er, at vi skal starte et helt andet sted, når vi taler om, hvordan man skaber den bedste skole: Vi skal starte ved det personlige – relationerne.

Lige meget hvilken skoleform, man vælger, så skal det enkelte barn føle, at det hører til. Det tror jeg er blevet tydeligt for de fleste af os under de to nedlukninger, som vores skoler har været igennem. Mine børn har fx ikke savnet det faglige – de har savnet deres lærere, pædagoger og ikke mindst klassekammeraterne.

Derfor skal vi fokusere på to ting, når vi skal skabe den bedste skole: 

• relationen mellem de voksne og den enkelte elev.
• relationen mellem eleverne i klassen. 

Relationen mellem den voksne og eleven

Hvordan er dit forhold til din nærmeste leder? Forhåbentlig godt!

I skolesammenhæng er enten læreren eller pædagogen vel det tætteste eleverne kommer en nærmeste leder, som vi voksne kender det fra vores arbejdsliv. Men som voksen er din rolle langt fra kun at fungere som arbejdsgiver. Du skal også være den omsorgsfulde fra HR, sekretæren, der har styr på kalenderen og på nogle klassetrin og skoleformer desuden udgøre en slags forælder. 

Men hvad nu, hvis enkelte elever i din klasse går under din og kollegaernes radar og ikke har en sådan nærmeste leder? Ikke har hjælpen fra HR eller den ekstra forælder? 

Det kan et systematisk overblik over alle relationerne mellem de voksne i teamet og elever hjælpe jer med at afklare. At lave overblikket kræver en ærlighed og god selvindsigt, men tro mig – det er det hele værd, når du og dit team sidder med et samlet overblik!

Hvordan gør man så det, tænker du måske? Det kan Kasper forklare dig på kort tid:

Når du og dit team så har lavet en handleplan, er I så færdige?

Ikke endnu, men I er tæt på. Nu skal I nemlig føre jeres handleplan ud i livet.

Relationerne eleverne imellem

Et andet vigtigt aspekt ved en skole med plads til forskellighed er at skabe et anerkendende fællesskab i og uden for klasserummet. Var du deres mellemleder, så kan vi jo passende fortsætte sammenligningen med voksenlivet og kalde skolen for elevernes arbejdsplads. 

Når det gælder ens arbejde og ikke mindst arbejdsglæde, så er det svært at komme uden om kollegerne. Du kender det sikkert fra dig selv – dine kollegaer påvirker din arbejdsglæde. De kan gøre, at en ellers forfærdelig dag bliver god. Og omvendt, så kan kollegaer også gøre arbejdsdagen til en lang pinsel. Hvis vi voksne har det sådan, hvorfor skulle vores elever så ikke have det på samme måde? 

Her er det vigtigt, at du hjælper eleverne med at skabe gode relationer, anerkende hinanden, samarbejde, hjælpe hinanden og ikke mindst, at det hele foregår i en god tone. Gerne også i god ro og orden, men her har vi jo alle forskellige temperamenter.

Men hvorfor er det så vigtigt, at der er et godt fællesskab i klassen? Det er det bl.a. fordi, at det er i fællesskabet, at vi socialiseres, lærer at være et individ bl.a. ved at finde ud af, hvor ens grænser går ift. andre individer. Det er også i fællesskabet, at vi lærer at forpligte os. 

Det farlige ved fællesskabet

Et fællesskab kan desværre også være en farlig størrelse. Som mennesker er en af de ting, som vi frygter mest nemlig at være udenfor. At stå på sidelinjen, mens alt det sjove sker. At føle sig ensom og være sikker på, at ingen kan lide en. Ensomheden. 

Og netop ensom er et mærkat eller en følelse, der desværre kan sættes på flere og flere børn for tiden. Men i en skole med plads til forskellighed er der ikke plads til ensomhed! 

Som voksen kan du gøre meget for at undgå, at eleverne føler sig ensomme. Du kan fx indføre læringsmakkere, der arbejder sammen, giver hinanden feedback, går på små walk and talks. Der er også udviklet hele koncepter som fx cooperative learning, der har til formål at sikre, at eleverne lærer med og af hinanden – i forpligtende fællesskaber. 

Refleksion over deres fællesskab

En spændende øvelse, når man arbejder med elevernes fællesskab, er at lade dem reflektere over deres eget fællesskab. Det kunne fx være med simple spørgsmål som disse:

“Hvad gør I – sammen?

• Hvad er meningen for jer med at være en klasse?
• Hvad er formålet for jer med at være sammen i en klasse?
• Hvad ville I hver især mangle, hvis I ikke havde klassen?
• Hvad ville jeres skole mangle?
• Hvad ville jeres forældrene mangle?
• Hvad ville verden mangle?”

 For os voksne virker det måske som banale spørgsmål, men overvej, hvad der ville ske, hvis man bad dig og resten af personalegruppen om at lave en tilsvarende øvelse. Måske ikke lige den med forældre, men ellers kan man jo fint erstatte klasse med skole. 

Jeg er sikker på, at det ville give jer nogle gode snakke og styrke jeres fællesskab. Så hvorfor ikke prøve det samme med eleverne? 

Andre ting, der skal huskes, når vi taler plads til forskellighed

Nu har jeg brugt mange ord på to af de vigtigste aspekter, når det gælder om at skabe en rummelig skole. Men de to ting gør det ikke alene. De er nemlig det fundament, som vi skal bygge resten af huset med. 

Og i den proces skal vi bl.a. bruge undervisningsdifferentiering, motivation, forskellige undervisningsmetoder og ikke mindst en god knivspids inklusion. Men det må blive i kommende blogindlæg.