Hvad kræver det at skabe selvstyrende teams?

Af Kasper Myding, 2023

Ved denne tid på året kan der være en god grund til, at døren til ledelsens kontor oftere er lukket, end den plejer at være. Fagfordelingen er nemlig i fuld gang! Og jeg skulle hilse at sige, at det er lidt af et puslespil, der skal lægges.

Ambitionen for mange ledelser er at skabe et fundament for selvstyrende teams med en høj grad af autonomi og fleksibilitet til at løse de mange forskelligartede opgaver.

Vi har talt med to skoleledere, som har mange års erfaring med selvstyrende teams. De er ret enige om deres anbefalinger til at skabe et solidt fundament for et selvstyrende teamsamarbejde.

Vær skarp på forventningerne

Der synes ikke at være en udbredt konsensus om en definition af, hvad et selvstyrende team er, og hvad det gør. 

Begrænser “selvstyret” sig til at handle om at planlægge mødedatoer og formulere enkelte punkter til dagsordenen? Eller omfatter samarbejdet (og ansvaret) også eksempelvis skemalægning, vikardækning, budget og fokus i den pædagogiske udvikling?

Den første anbefaling er derfor at være meget tydelig omkring krav og forventninger til teamets samarbejde, opgaver og opgaveløsning. Det kunne eksempelvis være i skoleplanen. 

Frihed kræver struktur

Hvis arbejdet med selvstyrende teams skal blomstre, er det en forudsætning, at rammerne er klare og tydelige.

“De selvstyrende teams skal sikres tid til ugentlige møder (være skemalagt), der skal arbejdes med klare forventninger til, hvilke opgaver, der ligger i de selvstyrende teams og hvordan kommunikationen er mellem teamkoordinatorerne og ledelsen.”

Sådan siger Dorte Wilms, som er skoleleder på Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Disse anbefalinger er nært beslægtet med de behov, som vi selv oplever hos teams. Her kan det eksempelvis være en støtte at præsentere skabeloner til årshjul og dagsorden for at skabe tydelig sammenhæng mellem årets gang og det ugentlige møde.

Denne anbefaling bakkes op og uddybes af Andreas Hundebøll, som er skoleleder på Solvangsskolen i Furesø Kommune:

“Det kræver en stram mødestruktur, tydelige forventninger til den fælles faglige forberedelse og at der er en teamkoordinator i teamet, som arbejder yderst struktureret, skaber overblik og er på forkant.”

Mod og vilje til samarbejde

“Culture eats strategy for breakfast”, er den østrigske ledelsesekspert Peter Drucker kendt for at have udtalt. 

Og der er måske noget om snakken. Andreas Hundebøll erklærer sig i hvert fald enig i, at teamkulturen er afgørende:

“Samarbejdet må være båret af en professionel læringsfællesskabskultur, hvor omdrejningspunktet altid er elevernes læring såvel fagligt som socialt og personligt. I det handler det om deprivatisering, konsensus/kompromis og vilje til samarbejde.”

Hvordan kommer du og resten af i dit team i gang?

Men hvordan får vi skabt en tydelig struktur og en kultur i teamet, der er kendetegnet ved både psykologisk tryghed og meningsfulde dialoger?

Det er under alle omstændigheder vigtigt at forstå, at alle teams gennemlever forskellige faser i deres levetid. Til hver af disse faser knytter der sig forskellige opgaver og udfordringer. De kan skitseres således:

Fase 1: Handler om at lære hinanden at kende som professionelle og om at tydeliggøre forventninger.

Fase 2: Handler om at styrke rytmen og hverdagen i teamet. Fokus på sund mødekultur kunne være et eksempel.

Fase 3: Handler om at spille hinanden bedre. Eksempelvis gennem en meningsfuld ramme for fælles planlægning og evaluering.

Jeg har skrevet mere om de tre faser i et andet blogindlæg lige her:

Vil du have mere inspiration til, hvordan I konkret kan arbejde med selvstyrende teams?

Så har vi lavet et digitalt kursus, som retter sig mod det enkelte team. Her bliver I introduceret for teamets tre faser. I får også konkrete værktøjer og skabeloner til at styrke samarbejdet. 

Det finder du på vores kompetenceudviklingsplatform Nordicschools.app

Du er også meget velkommen til at sende en mail til kasper@vbds.dk, så opretter jeg gerne en bruger til dig.