Farvel til belæringskonsulenterne

Af Casper Rongsted, 2021.

Vores skolelærere og skolepædagoger er den mest oversete ressource, når vi taler om skoleudvikling.

Overalt i landet er der masser af tavs viden og værdifulde erfaringer, der ikke anvendes uden for klasselokalerne. Det skal vi have lavet om, så skolernes kompetenceudvikling tager udgangspunkt i dem, der skal lave den.

Brug hinandens tavse viden 

I en hektisk hverdag på en skole har lærere og pædagoger ikke tid til at diskutere og måske endda overvære hinandens undervisning og aktiviteter. Hvornår så man sidst en lærer nede i SFO-en, hvor man lavede fælles kollegial sparring? 

Det er ikke ond vilje. Det er mangel på tid. 

Pædagoger og lærere kan ikke nå at lave gensidig sparring med hinanden hverken før, under og efter aktiviteterne eller timerne. Det er komplet vanvid, fordi meget peger på, at netop her kan man dygtiggøre hinanden.

De gør det i Finland

I Finland, der har et af verdens bedst fungerende skolesystemer, har man med stor succes arbejdet med at give lærerne og pædagogerne tid til samarbejde og sparring. Den finske lærer, forfatter og Ph.D i uddannelsesvidenskab, Pasi Sahlberg, skriver i sin bog “Finnish Lessons 2.0”:

 “Lærernes arbejde er en balance mellem undervisning og samarbejde med andre fagprofessionelle på skolen” (side 98).”

I kapitlet forklarer Sahlberg, at en væsentlig grund til finnernes succes er, at lærerne underviser mindre end lærere i andre lande, og at de har mere tid til fælles faglig udvikling. 

Der er ikke tid

Danske lærere og pædagoger har ikke den tidsmæssige luksus. De haster ofte fra lokale til lokale, og som en lærer fra Varde sagde til mig: ”Vi når lige at sige hej i forbifarten, men vi når slet ikke at tale nok sammen om undervisningen eller aktiviteterne. Der er simpelthen ikke tid til det.” 

I Bolton gør de det også

I andre lande har man haft kæmpe succes med at lade lærerne og pædagogerne styre den faglige udvikling og sparring. Eksempelvis på Essa Academy i Bolton.

I 2010 indførte man, at lærerne og pædagogerne skulle undervise hinanden i et udvalgt fagligt område hver anden fredag skoleåret igennem. 

Resultatet har bl.a. været at antallet af elever, der består deres eksamener er gået fra 36 % til de seneste seks år at være mellem 95 og 100%.

Tilfredsheden blandt lærere, pædagoger, elever og forældre er også i top. Alt dette er blandt andet sket, fordi medarbejderne har fået plads til at dele erfaringer og tavs viden.

Hvis det handler om penge…

Det sidste argument kunne nemt være det økonomiske. Det er langt billigere at bruge egne kræfter end at hyre konsulenter udefra.

Og det siger jeg med oprejst pande, selv om jeg blandt andet lever af at være skolekonsulent.

For det handler for mig om, at jeg får pædagogerne og lærerne til at dele deres tavse viden, og så skal jeg ud af vagten igen.

Det er fint med inspiration udefra, men undervisning fås ikke på dåse. Den kan ikke bare overføres fra en times foredrag til virkeligheden på den enkelte skole. Mon ikke man fik mere ud af at spørge nogle af de lærere og pædagoger?

Giv dem mere tid til sparring og fælles udveksling af metoder, så skal I bare se et kvalitetsløft af de helt store. 

Kilder

• “Finnish Lessons 2.0” Pasi Sahlberg, Forlaget Teachers College, Columbia
  
• University 2015Essa Academy – se www.essaacademy.org