Trin 5 af 5: Vejledning og materialer

VEJLEDNING I RELATIONSOVERBLIK

Her følger en vejledning i, hvordan du og dit team laver relationsoverblikket.

Start med at printe dokumenterne:

1) ”Individuelt relationsoverblik” (én til hver)
2) ”Fælles relationsoverblik” (en enkelt)
3) ”Handleplan” (en enkelt)

Når du har printet dokumenterne ovenfor, er du klar til at gå igang.
Du vil blive guidet igennem følgende punkter:

  1. Definitioner på relationerne
  2. Individuelt relationsoverblik
  3. Fælles relationsoverblik i teamet
  4. Handleplan

1) Definitioner på relationerne

En udfordrende relation

  • De elever som du har en dårlig eller konfliktfyldt kontakt til. 
  • Du har ofte kontakt med eleven – og ofte på baggrund af en konflikt el.lign..

En svag relation

  • De elever som du har en dårlig eller konfliktfyldt kontakt til. 
  • Du har sjældent en-til-en-kontakt med eleven.

En middelgod relation

  • De elever som du oplever at have en god og ikke-konfliktfyldt kontakt med, men hvor der stadig mangler det sidste.
  • Du har kun sporadisk en-til-en-kontakt med eleven.

En stærk relation

  • De elever som du oplever at have en fin og ikke-konfliktfyldt kontakt med.
  • Du har ofte kontakt med eleven – og ofte på baggrund af noget positivt eller konstruktivt.

En tom relation

  • De elever som du ikke helt kan beskrive din relation til. Måske fordi de ikke gør sig bemærket eller opsøger voksenkontakt.
  • Du har svært ved at afgøre, om relationen er god eller dårlig.

2) Individuelt relationsoverblik

Tag udgangspunkt i definitionerne. Placér hver især eleverne i den kategori, som I mener er kendetegnende for jeres individuelle relation til eleven.

3) Fælles relationsoverblik i teamet

Nu samler I jeres vurderinger i et overblik ved at indsætte jeres initialer ud for hver elev og den relation, som I vurderer at have.

Mønsteret i den samlede mængde relationer vil klæde jer på til at diskutere, hvor I skal lægge jeres fokus for relationsarbejdet i teamet i den kommende periode.

4) Handleplan

Til sidst konkretiserer I, hvad I vil gøre i den kommende periode for at styrke relationsarbejdet til de elever, som I vælger at have fokus på.

Rigtig god arbejdslyst!


Næste skridt

Denne del af forløbet handlede om, hvordan du og dit team trin for trin kan få overblik over relationsarbejdet i jeres team. På den næste side kan du fordybe dig i vores ekstra materiale, som byder på:

  • Et uddrag af bogen Det relationelle menneske
  • En TED Talk med Verdens bedste danske skole
Hjælp os med at gøre vores forløb bedre

Det kan du gøre ved at svare på spørgsmålene i denne lille undersøgelse: