5 konkrete anbefalinger til at forankre co-teaching i praksis

Af Kasper Myding, 2023

De seneste skoleår har der været stor opmærksomhed omkring co-teaching. Både i den offentlige debat, på de sociale medier og ude på skolerne rundt om i landet har det været let at spore begejstringen for, hvordan man kan udnytte potentialet i at være to professionelle i klassen. 

Gennem de sidste par skoleår er det dog også blevet tydeligt, at co-teaching er blevet foldet ret forskelligt ud fra skole til skole og fra kommune til kommune. 

Jeg tror ikke på, at der findes én rigtig opskrift på, hvordan sådan en type proces skal gribes an. Jeg vil afholde mig fra at vurdere, hvor man har haft større succes end andre steder.

Overvejelser om at forankre co-teaching i praksis på skolen

I stedet kommer der her fem konkrete anbefalinger til, hvordan I på skolen kan understøtte forankringen af co-teaching i praksis. Er der noget, jeg er allergisk overfor, så er det nemlig at se, hvordan storstilede indsatser ryger ud med badevandet, når det næste varme buzzword overtager fokus. 

Anbefalingerne bygger primært på de erfaringer, vi har gjort os, når vi har fulgt og evalueret forløb på skoler rundt om i landet. 

Pointerne kan således let omsættes til andre indsatser, som vedrører skolens pædagogiske udvikling.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af dem som inspiration. De kommer her…

1: Del jeres ideer

Sørg for at afsætte tid til at dele jeres erfaringer og refleksioner. Gerne på tværs af klassetrin.

Ofte er denne form for inspiration langt mere værdifuld, end hvad en konsulent kan fortælle om.

Rammesæt erfaringsudvekslingen, så I også får tid til at konkretisere, hvordan I hver især kan omsætte kollegaernes erfaringer til egen praksis.

2: Lav en arbejdsgruppe på skolen

Langt de fleste skoler bruger en konsulent til at få inspiration og støtte, når en ny indsats skal skal implementeres.

Det lader også til at være tilfældet med co-teaching.  Men hvad gør I på din skole, når konsulenten går igen?

Hvordan forankres jeres viden og erfaringer i praksis fremover? Og hvordan får I en fyldestgørende fornemmelse for, hvad der rører sig ude i hvert enkelt team?

Disse spørgsmål kan en arbejdsgruppe være med til at kaste lys over.

Min anbefaling er at nedsætte dette forum så tidligt i processen som overhovedet muligt og gerne sammensat af repræsentativt udvalgte medarbejdere (alderstrin, fag og faggrupper).

3: Lav koblingen til skolens øvrige indsatser

Egentlig er jeg lidt imod at bruge ordet “indsatser”. Det har i mine ører en bismag af, at man i en periode fokuserer på noget for skoleåret efter at fokusere på noget nyt. Med stor risiko for, at alle de investerede ressourcer går tabt. 

Sørg for at lave en tydelig kobling til de områder, I ellers er ved at udvikle og øve jer på i relation til jeres pædagogiske praksis eller det enkelte fag. Om det er undersøgende matematik, procesorienteret skrivning, feedback-kultur eller noget helt fjerde.

4: Start med de små succeser 

Alt for ofte oplever jeg, at lærere og pædagoger bliver frustrerede over en tvivl om, hvorvidt de nu gør det rigtigt. Der findes ikke et facit på, hvordan co-teaching skal bringes i spil i netop jeres praksis. Men hvordan vurderer I arbejdet (som lærer, pædagog eller leder), når der ikke findes et facit? Det er jeres professionelle dømmekraft, der skal afgøre, om I er på rette vej.

Denne anbefaling hænger også tæt sammen med at være meget bevidst om, hvad der evalueres på på hhv. makker-, team- og skoleniveau. Er det elevernes faglige udbytte? Deres trivsel? De professionelles samarbejde? Eller er det Mohammed, Nicholas og Sabrinas samspil med klassekammeraterne? 

5: Skab en tydelig struktur

Én af de ting jeg ofte hører som en tilbagevendende udfordring er mangel på tydelig struktur fra skolens side. Hvornår forventes det, at vi forbereder sammen? Hvem har “serveretten”? Hvordan skal vi evaluere? Og hvornår? Bare for at nævne nogle få af de spørgsmål, vi ofte støder på. 

Derfor handler den sidste anbefaling om at søge inspiration til, hvordan skoleåret kan planlægges på en måde, så forventningerne til hhv. “kan-” og “skal-opgaver” er helt tydelige, og at rammerne omkring samarbejdet er tilstrækkeligt fleksible til at kunne justeres i løbet af skoleåret. 

Jeg håber, at de 5 konkrete anbefalingerne kan bidrage til værdifulde refleksioner og handlinger i praksis!

p.s. husk også, at du kan lytte til vores podcast om co-teaching.